Fup fotograf i skøn forening med en rablende skør tjener.

Underholdning til brylluppet eller festen med Fup Fotograf & Skør Tjener

”Fotografen” ankommer (for sent) til festen som en “gave” til festens hovedpersoner. Hun fortæller, at hun skal forevige hele festen fra start til slut og går i gang med at tage billeder. Ret hurtigt begynder folk at undre sig, for fotografen er ikke som folk er flest. Hun er evt. en smule ”fuld” når hun kommer og hun har de mærkeligste ideer til de billeder hun tager. F.eks. Stiller hun folk sammen til gruppebillede – gerne midt under forretten, så folk bliver en smule irriterede over at skulle rejse sig midt i maden. Så stimler hun dem sammen efter kategori. Det kan være alle i hvide bluser samlet, eller stillet op efter højde (og drøjde) eller mænd i den ene side og kvinder i den anden side. Hun begynder at knipse løs for pludselig at finde ud af hun har glemt at tage dækslet af linsen, eller glemt at tænde lyset eller noget helt 3.

På nuværende tidspunkt er ingen klar over, at dette er en del af underholdningen til festen. Tværtimod er folk allerede nu ved at blive lidt trætte af den mærkelige fotograf.

Pludselig braser Den Skøre Tjener ind i selskabet – og ingen er i tvivl om, at nu kommer der underholdning for alle pengene. Men imens hun underholder rundt ved bordene, bliver fup fotografens opførsel mere og mere mærkelig alt imens hun snupper sig en tår i ny og næ af gæsternes glas.

Ved at kombinere fupfotografen med en skør tjener kan folk ikke helt finde ud af hvad det er der foregår. For underholdningen er jo den skøre tjener… Eller hvad?
Til slut er fotografen nu ved at være så godt og grundigt træt af både gæster og underholdning og i mellemtiden er hun også gået hen og blevet ret beruset, så hun beslutter sig for at ”skride” som hun siger og beder om at få en af gæsterne til at hjælpe sig ud i bilen med hendes udstyr, hvorefter hun afslører det hele.

Fupfotografen kommer også gerne udklædt som tjener. Vel at mærke, en tjener der ikke gider al bøvlet omkring servering og servicering af gæster. For at slippe uden om alle de sure pligter, har hun medbragt sit kamera og masser af sjove remedier til gæsterne – og sørger for at holde hele selskabet travlt beskæftiget i jagten på det perfekte festfoto!
Hun kan f.eks. finde på at sætte sig ned blandt gæsterne og hive en madpakke op, hun lige skal have spist. Eller hun “genkender” måske nogle af gæsterne og fortæller små pinlige historier.

Efter festen får du alle billederne leveret på en cd – lige til at printe ud. Fup fotografen egner sig til alle typer af fester.

  • Hun kan f.eks. finde på at sætte sig ned blandt gæsterne og hive en madpakke op, hun lige skal have spist. Eller hun “genkender” måske nogle af gæsterne og fortæller små pinlige historier. Efterhånden går det op for gæsterne at dette vidst ikke er en helt almindelig fotograf og når fupnummeret afsløres, er der garanti for grin på alles læber, idet bekymring nu kan erstattes af lettelse over at det bare har været et stort fup nummer. Efter festen får du alle billederne leveret på en cd – lige til at printe ud. Fup fotografen egner sig til alle typer af fester..

Det siger gæsterne:

default image

Fup ansat – hold da op det var sjovt. 
Det er fand’me løgn var kommentaren, da Ida blev ”afsløret” til personalefesten lørdag aften. Efter Idas besøg og samtale om en arbejdsprøvning i Randers Regnskov ugen før festen var der nærmest panik i krogene blandt de fastansatte. Hende der Ida var simpelthen bare for underlig og så var hun bange for dyr. De fleste syntes nærmest det var lidt synd, at hun så skulle udsættes for en arbejdsprøvning i Randers Regnskov. Og for at det ikke skulle være løgn dukkede hun op til festen – ½ time for sent og fra starten pinlig og tåkrummende. I løbet af den næste times tid blev hendes bordherrer og damer mere og mere rystede, og da Ida rejste sig op og ville holde tale var det næsten for meget. Her blev det så til alles store overraskelse afsløret, at Ida og hendes sagsbehandler blot var skuespillere og at vi kunne tage det helt roligt. Kun ganske få personer var indviet i spøgen og ikke en eneste af de øvrige ansatte anede uråd. Det var 100% gennemført og lige til stregen uden at træde over den. Så pas på – du ved aldrig hvornår ”Ida” dukker op hos jer!

Tak for fremragende underholdning fra

Randers regnskov 24. november 2015

<< Prev
Next >>

Vi glæder os til at høre fra dig