Skør tjener & tjener-fotograf

Skøre tjenere – showet er sjovt og inddrager gæsterne i festlighederne

Underholdning til festen med 1 skør tjener & 1 tjener-fotograf

”Skal der være fest – så lad der være fest” Det er Trille & Truntes holdning til alle de fester de ”serverer” til.

Underholdning med de skøre tjenere Trille og Trunte er sjovt og hylende morsom. De er et par uheldige, men dog erfarne serveringsdamer der ved hvordan en fest bør være – og har deres helt klare mening om, hvordan folk bør opføre sig. Og de er ikke blege for, at gøre opmærksom på, hvis man ikke opfører sig efter deres smag!

Gode stemning og glade miner

De er ikke ”de skarpeste knive i skuffen” hvilket ofte bringer dem i lidt ”uheldige” situationer. Men de har serveret i mere end 25 år, så de ved nok, hvordan man snor sig ud af enhver tænkelig situation. Trille og Trunte slår den gode stemning an fra starten af festen – og forlader den ikke før, de er sikre på at det gode humør og de glade miner kan holde resten af festen!

De Skøre Tjenere skifter dog pludselig “retning” – Tjener Trille har fået nok! Hun kan simpelthen ikke holde ud at servere sammen med mandegale Trunte. Derfor har hun besluttet sig for at starte sit eget “festfotograferingsbureau”. Men hun har lært, at bitter erfaring, at traditionelle festfotos er møgkedelige at sidde og redigere. Derfor medbringer hun masser af remedier til skøre, sjove, underholdende og utraditionelle festfotos…

Sjov interaktion ved bordene

Når tjeneren og tjener-fotografen ankommer, er gæsterne ikke ét sekund i tvivl om, at nu sker der noget sjovt. De fortsætter showet med sjov og spas ved bordene og går ikke af vejen for eksempelvis at kommentere gæsternes påklædning eller deres måde at sidde til bords – alt sammen med et glimt i øjet. De kan godt finde på, at tømme gæsternes tallerkener for rester, under påskud af, at deres meget sultne franske vædder (kanin) er temmelig dyr i drift… Eller at Truntes kanariefugl ikke får ret meget at spise, da den lever af de rester Trunte kan indsamle ved festerne og det kan godt være en sløj omgang. En anden ting de ikke ligger skjul på er, at de til tider ikke føler sig specielt komfortable i deres tjener uniform, hvorfor de sagtens kan finde på, at skifte for eksempel sokkerne ud med selvsiddende strømper, midt under serveringen – gerne med hjælp fra en af de mandlige gæster, idet specielt Trunte er meget mande glad! Får hun heldet med sig og får en af mændene til at hjælpe sig med de selvsiddende venter der ham også en lille overraskelse når han tror han er færdig!

Showet er sjovt og muntert og inddrager gæsterne i festlighederne. Det hele afsluttes med et såkaldt ”sceneshow” der helt sikkert nok skal bringe både smil, latter og ikke mindst forundring frem hos alle i selskabet.

Skal gæsterne underholdes til festen, bør I helt klart invitere Trille & Trunte til at sørge for at sætte fut i løjerne.

Undervejs bliver der taget en masse skøre og sjove billeder af gæsterne – disse billeder får I et link til at downloade indenfor 1 time efter underholdningen er slut og I kan derfor dele dem med gæsterne allerede samme aften.