Underholdning til fester

Når folk mødes og taler om underholdning til fester, ser man ofte at smilene træder frem ret hurtigt. Vi kender vist alle til det at have været med til en fest, hvor den gode underholdning skabte et solidt og godt afsæt for festens videre forløb. Vi hedder Sjov business, fordi vi elsker at skabe den gode underholdning til fester på en anderledes måde.

Her på hjemmesiden kan du klikke rundt og se nogle af de skøre karakterer, som vi har skabt igennem tiden. Det er blevet til en hel del år sammen på mange forskellige scener og lejligheder, og generelt tør vi godt sige, at gæsterne til festerne har fået grinet og hulket oven på de scener, der har udspillet sig, når vi har sat gang i festivitassen.

Optræden i Jylland, på Fyn og Sjælland

For os er det vigtigste, at gæsterne får den underholdning, som de ikke regnede med, at de skulle have. Det er nok her, at vores koncept er stærkest. Hvis du som festarrangør hyrer os til at møde op uanmeldt til festen, vil du opleve at dine gæster letter på hat og briller, når vi først boltrer os på de skrå brædder. Disse skrå brædder er vel at mærke ude blandt gæsterne til festen, og der går ikke lang tid, før underholdningen glider derudad.

Jylland, Fyn og Sjælland er de steder, som oftest kalder på os, og det vækker altid glæde, når vi giver den fuld gas på syngende jysk i et forsamlingshus på Sjælland. Også på Fyn har de en stærk humor, og her er det især Rockerkællingerne, som har været et hit som underholdning til de fynske fester. Når vi giver den en humoristisk skalle i Jylland, hiver vi ofte trumfen hjem som de skøre tjenere eller når vi dukker op som en fup-kæreste til festens hovedperson. Glem heller ikke vores optræden som de falske politibetjente.

Underholdning til enhver fest

Hvis du står og mangler den gode underholdning til festen, er du altid velkommen til at kontakte os med henblik på gode ideer. Vi har med tiden optrådt til adskillige fester, hvor festernes hovedpersoner er ”taget med bukserne nede”, men vi gør det altid på den gode måde, hvor ingen føler sig generet. Det er vigtigt for os at understrege, at vi aldrig træder over grænsen.

Derfor er det altid særdeles vigtigt, at vi tager en snak om hovedpersonen, inden festen løber af stablen. Vi sørger for underholdning til fester som er på den rigtige side af stregen, og vi skal nok gøre vores til, at dine gæster får sig nogle herlige grin, når vi først træder ind i lokalet. Dette gælder uanset om det er underholdning til konfirmationen, til den runde fødselsdag, til julefrokosten eller til brylluppet.

Ring til os på tlf. 9393 0200 og lad os få en snak om, hvilken underholdning, der er bedst til netop din fest. Sammen skaber vi det rette fundament, og stol på, at du ikke vil fortryde dit valg, når Sjov Business dukker op til festen.